Med en lysstråle peger den unge læge
ind i mit øje,
hvor en stumfilm knitrer.
Den sidste av de medvirkende,
som overlot mig
at skrive ord til historien,
bar jeg til graven i går,
mens syrenerne, svanerne
og alt, hvad der er hvidt i denne verden,
henlagde resten i skygge.
Der sad jeg længe og lytted
til den susende oppløsning
af to kodimagnyler i vand.
"Det er arveligt", siger han,
og slukker lygten.
Søren Ulrik Thomsen "Det skabtes vaklen"
2 comments:
Dette er et av mine favorittdikt... men diktet som kommer litt senere Tilgi at jeg ser knoklene dine...osv.. er hakket bedre...
kjøttet før kjolen, ja.
Det er sinnsykt godt det diktet du skriver om her. I det hele tatt, SUT er noe å strekke seg etter. En fantastisk poet. Han har funnet arkitekturen, balansen, veloverveid, rocket og rolig på samme tid.
silje
Post a Comment