Det vakkelvorne køkkenbord
jeg sidder og skriver dette ved
kunne uden tvivl være udført bedre
og det samme kan sikkert siges om digtet
og om så meget andet
i denne ramponerede verden
som lige nøjagtigt fungerer
så længe man lapper manden sammen med kvinden
fornuften med troen
og de onde drømme med kontorarbejde.
Og måske kunne også dagen i dag
hvor det styrtede ned fra morgen til aften
og jeg modtog dit gennemblødte brev
have været en anelse bedre.
Men dagen i dag var ikke "måske"
den var der
og så var den væk.
Derfor var dagen i dag den bedste.

Søren Ulrik Thomsen, "Rystet spejl", Gyldendal 2011