tag:blogger.com,1999:blog-91533632024-03-13T08:17:17.341-07:00asfaltblomeSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.comBlogger331125tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-26604503091291840202014-12-31T00:50:00.000-08:002014-12-31T00:50:34.282-08:00Ønsker deg et godt 2015!<br />
<br />
Da er det over tre måneder siden siste innlegg, og jeg regner nesten med at min beskjedne leserskare har gitt meg opp. Digital sjampanje til dere som fortsatt måtte være her.<br />
<br />
Det er nyttårsaften, eller rettere, morgen, og jeg kjenner meg mildt oppstemt over at et nytt år er i emming, og alle mulighetene dette innebærer. Jeg liker følelsen av blanke ark, nye sjanser, nye forsøk som kanskje skal feile, men likevel, vi går på med friskt mot, gjør vi ikke?<br />
<br />
Mine forsetter kan godt skrelles ned til disse to: SKRIVE og TRENE. Det siste fikk jeg relativt god sving på høsten 2014 med systematisk svømming, treningsstudiobesøk og en forsiktig andel spinning. Kan fortsatt bli bedre, men jeg skal gi meg en klapp på skuldra for å ha trent langt oftere enn før, svømt 2000 meter jevnlig i nye Ado Arena og skaffet meg personlig PT, bare på liksom, i min gode venninne Mari-Louise. Det er så sant at man ikke angrer på en treningsøkt, og jeg må bli flinkere til å ikke avlyse når øyeblikk latskap overdøver denne vissheten. Så mer bevegelse i 2015.<br />
<br />
I høst var jeg på et skrivekurs med Helene Uri i Budapest, og det var nyttig, inspirerende og lærerikt. Jeg fikk gode innspill på romanideen min, og mer lyst til å fortsette skrivingen. Likevel har det blitt lite skriving etter at hverdagen tok meg. Selvsagt finnes det gode grunner til dette, en av dem heter permisjon, småbarnsliv og dessuten endel frilansoppdrag som bokbader som slukte kveldstiden. Men: det finnes egentlig ingen unnskyldninger. Veien mot målet er jo egentlig enkel. Det er å sette av tid hver eneste dag, skrive så manuset sakte vokser, men bruke den timen, få en rutine, helt til det flyter av seg selv ( for en stund).<br />
<br />
<span id="goog_372141966"></span><span id="goog_372141967"></span><br />Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-64458536377456398242014-09-22T02:03:00.001-07:002014-09-22T02:03:23.522-07:00Det skal ikke falle regn<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDpqTdb6PC7Qzonfi-2LAoNNHPYMyU-CDFnUNec1r9oVRTXRekIZL9WafSDmWIUIlxb1hCgTKI6m8TyehIDz18z4sIf1K7mrVjO8rIrjwAqxWnULfJ7ms90wHDbsx7kgJYevrUNg/s1600/DSC_0592.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDpqTdb6PC7Qzonfi-2LAoNNHPYMyU-CDFnUNec1r9oVRTXRekIZL9WafSDmWIUIlxb1hCgTKI6m8TyehIDz18z4sIf1K7mrVjO8rIrjwAqxWnULfJ7ms90wHDbsx7kgJYevrUNg/s1600/DSC_0592.JPG" height="267" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
I helgen arrangerte vi navnefest for Ask med tapas, taler og tjukke slekta. Vi var til sammen 30 stykker, og både Asks oldemor Ingeborg på 89 og hans lille venninne Albertine på 3 måneder var blant gjestene. Jeg hadde skrevet et dikt for anledning, og klarte å holde tårene tilbake frem til siste sekvens...<br />
<br />
<b>Til Ask fra mamma</b><br />
<b><br /></b>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Mandag
28. april melder Meterologisk Institutt at høyeste temperatur for Bergen skal
bli 18,9 grader. Det skal ikke falle regn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Klokken
er syv og om en time skal Barack Obama undertegne en forsvarsavtale med filipinske myndigheter. Det skal ikke falle regn. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Klokken
er syv og NRK Nyheter melder at flere ishockeyklubber bryter loven ved å bruke
spillere uten oppholdstillatelse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Det
er mandag, det er morgen og det danner seg kø på Danmarksplass, det danner seg
kø i Sinsenkrysset og to fotgjengere blir nesten truffet av en sort Volvo på
Alexander Kielland plass.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Det
er mandag, 28. april og<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Ingvild Bryn kan
fortelle at 683 mennesker er blitt dømt til døden i Egypt etter opptøyene noen
uker tidligere og at Norwegian utsetter sin bestilling på 20 langdistansefly.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Det
er mandag, det er morgen, og vinden blåser 6, 1 millimeter i sekundet i Bergen
mens flere orkaner rammer delstater i USA. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Det
er 28. april, klokken bikker åtte, og morgennyhtene melder om en 71-åring som
ble flyttet 16 ganger mellom ulike kommunale institusjoner. Det er mandag
morgen og Gunnhild Stordalen vil arrangere en internasjonal slankekonferanse,
og Bill Clinton har sagt yes til å tale. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Det
er mandag morgen, og det skal ikke falle regn i Bergen hele den dagen. Det er
sol, og i gatene kjører bussene som om ingenting har hendt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Men,
hør. Still alle klokker. Skru av nyhetene. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB" style="font-family: Times; font-size: 14.0pt;">Klokken
er 08.41 og en gutt kommer til verden på Haukeland Universitetssykehus. Et barn
er født i Betlehem, et barn er født i Bergen by. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>230</o:Words>
<o:Characters>1317</o:Characters>
<o:Company>Universitetet i Bergen</o:Company>
<o:Lines>10</o:Lines>
<o:Paragraphs>3</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>1544</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>14.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:View>Normal</w:View>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves/>
<w:TrackFormatting/>
<w:PunctuationKerning/>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:DoNotPromoteQF/>
<w:LidThemeOther>NO-BOK</w:LidThemeOther>
<w:LidThemeAsian>JA</w:LidThemeAsian>
<w:LidThemeComplexScript>X-NONE</w:LidThemeComplexScript>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:SnapToGridInCell/>
<w:WrapTextWithPunct/>
<w:UseAsianBreakRules/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:SplitPgBreakAndParaMark/>
<w:EnableOpenTypeKerning/>
<w:DontFlipMirrorIndents/>
<w:OverrideTableStyleHps/>
<w:UseFELayout/>
</w:Compatibility>
<m:mathPr>
<m:mathFont m:val="Cambria Math"/>
<m:brkBin m:val="before"/>
<m:brkBinSub m:val="--"/>
<m:smallFrac m:val="off"/>
<m:dispDef/>
<m:lMargin m:val="0"/>
<m:rMargin m:val="0"/>
<m:defJc m:val="centerGroup"/>
<m:wrapIndent m:val="1440"/>
<m:intLim m:val="subSup"/>
<m:naryLim m:val="undOvr"/>
</m:mathPr></w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" DefUnhideWhenUsed="true"
DefSemiHidden="true" DefQFormat="false" DefPriority="99"
LatentStyleCount="276">
<w:LsdException Locked="false" Priority="0" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Normal"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="heading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="9" QFormat="true" Name="heading 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 7"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 8"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" Name="toc 9"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="35" QFormat="true" Name="caption"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="10" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" Name="Default Paragraph Font"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="11" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtitle"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="22" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Strong"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="20" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="59" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Table Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Placeholder Text"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="1" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="No Spacing"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" UnhideWhenUsed="false" Name="Revision"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="34" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="List Paragraph"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="29" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="30" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Quote"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 1"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 2"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 3"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 4"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 5"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="60" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="61" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="62" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Light Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="63" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="64" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Shading 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="65" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="66" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium List 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="67" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 1 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="68" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 2 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="69" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Medium Grid 3 Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="70" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Dark List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="71" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Shading Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="72" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful List Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="73" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" Name="Colorful Grid Accent 6"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="19" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="21" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Emphasis"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="31" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Subtle Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="32" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Intense Reference"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="33" SemiHidden="false"
UnhideWhenUsed="false" QFormat="true" Name="Book Title"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="37" Name="Bibliography"/>
<w:LsdException Locked="false" Priority="39" QFormat="true" Name="TOC Heading"/>
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-language:JA;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<!--EndFragment--><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-5134362567536759522014-08-21T03:42:00.002-07:002014-08-21T03:42:53.699-07:00Gode ting - Antibes style <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZfG-z7dYM3nwV47eh-XYaZQ__7Mo06Uc4D5zj44iPLCCxQp1U453pdFy3joGg6dSgmuDcllMkS10STy5-hU0qXfVq0d9XMhysG5CzcKVFbmviGecndZ6ZGgcQumgFC6ahnkrfxA/s1600/bilde-11.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZfG-z7dYM3nwV47eh-XYaZQ__7Mo06Uc4D5zj44iPLCCxQp1U453pdFy3joGg6dSgmuDcllMkS10STy5-hU0qXfVq0d9XMhysG5CzcKVFbmviGecndZ6ZGgcQumgFC6ahnkrfxA/s1600/bilde-11.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
På senvinteren, en god stund før A ble født, booket vi tur til Antibes langs Côte d´Azur i Frankrike. Frankrike har faktisk vært vårt ferieland i tre år på rad nå. Men denne gang har vi leid leilighet, og ikke hus med basseng som de to foregående årene. Byen svarer til forventningene, vårt krypinn er i den turisttunge gamlebyen. Nede på hjørnet ligger bakeren som forsyner oss med ferskt brød til frokost og altfor mange croissanter for en vordende junibrud.<br />
<br />
Vi har allerede hisset på oss naboene i oppgangen ved å sette fra oss to vogner i oppgangen, og franskmenn kan være ganske så hissige, vi bor tross alt i fjerde etasje med svært bratte trapper, og det er vanskelig nok å få med seg barna og loffen under armen, og vi hadde fått beskjed om at vogner kunne stå i inngangen. Ellers er vi også naboer med en skjønn italiensk dame som heldigvis ikke krisemaksimerte at vi satte fra oss utstyr i oppgangen ( nå sammenbrettet!)<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrC9S_vex5BPuvgZm0eZ6LPFrS_MHrRlkMxBcs1qiu8_cKchiYrF7Ugg9jPUfhGE1N5Ai0mnVKcQQK1fvlqbS4lWLTfGCGuRWjGS4KH_8ttspRQarnM7wnUamyAPZ-ptp7rGmN1A/s1600/bilde-13.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrC9S_vex5BPuvgZm0eZ6LPFrS_MHrRlkMxBcs1qiu8_cKchiYrF7Ugg9jPUfhGE1N5Ai0mnVKcQQK1fvlqbS4lWLTfGCGuRWjGS4KH_8ttspRQarnM7wnUamyAPZ-ptp7rGmN1A/s1600/bilde-13.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Vi skal være her i 21 dager, den lengste ferien jeg har hatt siden min kusine og jeg en gang gjorde Italia på langs og avrunda med en uke på Korsika. Det fine med dette er at det er ingenting som virkelig haster, vi kan finne ut av alt etter hvert og må ikke haste rundt som japanske turister for å få med oss hver severdighet. Ulempen er at vi kanskje har vært litt trege med å komme oss ut døra. Derfor sto vi i dag tidlig opp, kjøpte med oss frokost og gikk til en lekeplass som ligger rett ved sjøen. Det var en fantastisk utsikt å se den solglitrende sjøen med båter mens man fortærte sin baguett. Og så er det noe helt spesielt med å oppleve byen i det den våkner, før turistene fyller kafeene, før man går i trengsel, før sola står så høyt på himmelen at svetteperler svir i panna. Må gjentas!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvxZV9tTspM_54z1plKJdzB3BpCGvKMdRcL9P0jlS2qaC-OYa2rgA8uJ4XXlYM9sCzFmUfBuiwCFmUA5qx-jLiccUBDXo5iLJmfsJvds__4o-EvKN9RvvBntF4cxO4MwSgaMPKcQ/s1600/bilde-12.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvxZV9tTspM_54z1plKJdzB3BpCGvKMdRcL9P0jlS2qaC-OYa2rgA8uJ4XXlYM9sCzFmUfBuiwCFmUA5qx-jLiccUBDXo5iLJmfsJvds__4o-EvKN9RvvBntF4cxO4MwSgaMPKcQ/s1600/bilde-12.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
( "Nomaden" - en fin fin skulptur ytterst på en pir i havna. Består av bokstaver og av og til av barn som klatrer på innsiden)<br />
<br />
<br />
<br />Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-22837558622123237662014-08-10T12:10:00.000-07:002014-08-10T12:10:09.495-07:00then Summer was gone<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg91RtzTAVLdP0KxhM69FGa9lcAxAgf7aiwjcGnKEfe3gjx6rX-kBdhWmPGNVG5sPg6MCmm5rPmpc0L4aYCA_MenvZswWm1rBhXAM0fUW42gNIiv2f0mG4FVmXaSpC38cV1xOi9_w/s1600/bilde-8.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg91RtzTAVLdP0KxhM69FGa9lcAxAgf7aiwjcGnKEfe3gjx6rX-kBdhWmPGNVG5sPg6MCmm5rPmpc0L4aYCA_MenvZswWm1rBhXAM0fUW42gNIiv2f0mG4FVmXaSpC38cV1xOi9_w/s1600/bilde-8.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Tiden flyg, og sommeren er offisielt på hell. Her er et par ting som har gledet undertegnede mens jeg ikke har blogga.<br />
<br />
En fornøyelig kveld med <a href="http://www.hei-astrid.blogspot.no/">Astrid</a> og <a href="http://www.gladeting.blogspot.com/">Ingvild</a> med overskudd på bobler, og energien i en samtale hvor man er ny for hverandre og kan fortelle om de store tingene i livet. Det var ikke fullt så fornøyelig å traske hjem i regnværet, miste en bybane, men for en minnebrikke av en aften.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4OXUgNvhkJZUmygn4iA3TpdemM5coAqvyIsQDK9zt3qQ_u1CvY0Fz8fsvRpfgLzvd0ytgUJZnettKk1E5wnzKt4c9Xf8lY61JCNxsSgXmM9iQEgp665tv21i1jtaVSN6fPFn32g/s1600/bilde-9.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4OXUgNvhkJZUmygn4iA3TpdemM5coAqvyIsQDK9zt3qQ_u1CvY0Fz8fsvRpfgLzvd0ytgUJZnettKk1E5wnzKt4c9Xf8lY61JCNxsSgXmM9iQEgp665tv21i1jtaVSN6fPFn32g/s1600/bilde-9.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Bokhøsten er i gang igjen, i alle forberedelsene for oss som er "førstelesere" som det så fint ble kalt i en mail jeg fikk forleden. Selv om jeg er i mammaperm skal jeg anmelde bøker, og det er veldig fint å bruke hjernen også på den måten. Jeg føler at en del av meg ligger brak om jeg ikke skriver, og det å få tenke om bøker er et stort priveligium. Siden anmeldelsen ikke kommer på trykk i Bergens Tidende før neste mandag, kan jeg ikke røpe hvilken bok det er, men det er et forfatterskap jeg kjenner relativt godt til, og som jeg skrev ganske kritisk til sist, så stas å kunne slå fast at dette var noe helt annet - og en av bokhøstens prosaperler - tror jeg!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Ellers har sommeren vært preget av mitt lille kom i form-prosjekt, sterkt inspirert av Astrid, i alle fall dokumentasjonsmetoden som tidvis virket både inspirerende og disiplinerende. #siljesdailyworkout bød på mange svømmeturer i Sentralbadet, noen fine trilleturer rundt Tveitevannet, og jeg kom nesten helt i mål med 20 dager før sykdom satte inn, og gjorde at de siste dagene falt i fisk. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYJ8EzTMybeTWLXUd34TODfc_VALMafHgNWr1mnh7wvBUL-BRG21SkFde4F-i-n7z8ELppezdGs92IaPj-J990RVGk12xQXjKaBe3xw3ycMkud7-kBC5mLJO-Bw0CfhMgEl8wpnw/s1600/bilde-10.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYJ8EzTMybeTWLXUd34TODfc_VALMafHgNWr1mnh7wvBUL-BRG21SkFde4F-i-n7z8ELppezdGs92IaPj-J990RVGk12xQXjKaBe3xw3ycMkud7-kBC5mLJO-Bw0CfhMgEl8wpnw/s1600/bilde-10.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-13333969359483870742014-07-21T03:09:00.002-07:002014-07-21T03:09:14.211-07:00Det fine med byferie<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_uqQOPT7tqoiWWr5tWKPUoM71ecYnRVYMxCeQScU-sPQqtvVbtinvWBrGCZWLT4sYsSh5njtKbvI8iavI-PCnYIEFX-BMyauWI7mw8c-RfiFRV7M2JTI5AItR6xcyU4Y7QySCSQ/s1600/bilde-5.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_uqQOPT7tqoiWWr5tWKPUoM71ecYnRVYMxCeQScU-sPQqtvVbtinvWBrGCZWLT4sYsSh5njtKbvI8iavI-PCnYIEFX-BMyauWI7mw8c-RfiFRV7M2JTI5AItR6xcyU4Y7QySCSQ/s1600/bilde-5.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
- Man kan utforske nye steder - som Gamlehaugen. Angrer bittert for at jeg etter 33 år i byen ikke har benyttet meg av denne kongelige parken med badeplass. Store gressplener slik at man kan ligge skjermet fra andre - personlig ikke så glad i å ligge tett-i-tett på en strand, og en fin badevik hvor to år gamle kropper kan stabbe ut i vannet og høste fruktene av vintermåneder med babysvømming.<br />
<br />
- Man kan utforske gamle steder som Arbortetet på Milde. Det anbefales å ta med seg et sett besteforeldre som disker opp med påsmurte horn og som tar seg av de yngste en hel del, så det virkelig føles som ferie.<br />
<br />
- Dessuten kan man invitere seg selv på reker ( og hvitvin) i barndomsheimen, ta snøggbåten over til glede for transportbesatte toåring, og nyte synet av utsikten inn mot Byfjorden fra en stor terrasse på Askøy.<br />
<br />
- I tillegg kan man love seg selv å svømme to ganger i uken i Sentralbadet som synger på siste verset, men som alltid vil ha en plass i mitt hjerte på grunn av sin autensitet, sin variasjon i kropper, sin syttitalls- oransjeestetikk og slitne utseende. ADO Arena blir sikkert fint, men det er noe med det ekte gamle, det som er fullt av liv fordi tiden har tæret på det.Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-47136766083141155102014-07-15T12:10:00.001-07:002014-07-15T12:10:18.027-07:00Siden sist <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBX0ES_1U29oR9xorJ_ujAbBuG0G3txQRyp-XNyQEsju1SNObaqqOITSwUB6_tPvVHzfdM9EAWqdiFE-9H4AMxYK3QbnVnl1ohPdl0Si5xuncYE1Y90POWp2pblOsMPzoVqvRfEg/s1600/bilde-4.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBX0ES_1U29oR9xorJ_ujAbBuG0G3txQRyp-XNyQEsju1SNObaqqOITSwUB6_tPvVHzfdM9EAWqdiFE-9H4AMxYK3QbnVnl1ohPdl0Si5xuncYE1Y90POWp2pblOsMPzoVqvRfEg/s1600/bilde-4.JPG" height="320" width="240" /></a></div>
<br />
<br />
Her blir det bysommer. Da er det fint med en avstikker til familiens hytte ved Sognefjorden. Den er ikke stor, har verken innlagt vann eller elektrisitet, men den har en utsikt som ikke kan måles i kroner og øre. Min favorittsyssel er å våkne litt tidlig og drikke den enkleste kaffe traktet av pappa, og sette meg i nattkjolen på verandaen og se innover fjorden. Utsikten, lyset, fjellene og skyene - det er aldri helt likt, og det er yoga for sjelen. Da jeg var yngre hadde jeg ikke den store gleden av å være på hytten, og husker min far sa at tegnet på at man var blitt voksen, var at man satt pris på denne utsikten. Så hvis det er lakmustesten, da er jeg voksen, pappa.Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-19690505890563945182014-06-29T02:56:00.004-07:002014-06-29T03:02:18.640-07:00Søndag<br />
Det hviler noe melankolsk over søndagen, uka er på hell, og dagen kan synes endeløs, men mandagen truer likevel med sine rutiner, vekkerklokker ( for tiden av den menneskelige sorten...) og pendlerrute inn til byen.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLrmEVgO51u_YwZHwTYE3iPs0R_EFugz_BJJ7_Zd6OxQPIjzR2fyxnUtd_5kKnVk0Anfpu1jujUfpxQ7OfdmuqCUSb4LZ0QS6yCDEbDGZ1D8Q3YnsTSXRAFtCBDXp7G59XxNXu5g/s1600/bilde-3.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLrmEVgO51u_YwZHwTYE3iPs0R_EFugz_BJJ7_Zd6OxQPIjzR2fyxnUtd_5kKnVk0Anfpu1jujUfpxQ7OfdmuqCUSb4LZ0QS6yCDEbDGZ1D8Q3YnsTSXRAFtCBDXp7G59XxNXu5g/s1600/bilde-3.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
I permisjon glipper denne følelsen, og det er ikke slik at hver dag kjennes som helg akkurat, men dagene flyter over i hverandre, og søndagen er ikke lenger noe endestopp. I dag har vi få planer, gutta er sendt ut på en nærliggende lekeplass, jeg nyter stillheten som fyller huset. Ensomhet på en god måte fordi den forutsetter lyden av kaos og to små kropper som stadig trenger en, og gleden av friminuttet fra døgnarbeidet som mater familias.<br />
<br />
Helgen sålangt har vært:<br />
<br />
En japansk film på loftet (<a href="http://www.bt.no/bergenpuls/film/anmeldelser/Mamma_-pappa_-barn-3049669.html#.U6_kExbVtyc"> Som far, så sønn)</a>. Da vi kjøpte dette huset var loftet for meg prikken over i-en, og som gjorde at huset fikk sin klisjemessige sjel. Likevel er det sjelden at loftstuen brukes og at vi somler oss opp to etasjer fra stuen som da er tømt for lyder, men likevel full av leker og stivnet postei. Når man er så mye hjemme som i begynnelsen av permen, er det fint med variasjon fra en stivnet positur i sofakroken, derfor må det være en ambisjon å krøkke seg opp loftstrappen noe oftere. Dessuten gir det en annen opplevelse å se film fremfor å runde enda en sesong i en middelmådig, men underholdende serie.<br />
<br />
-<a href="http://www.urtemakeriet.no/">Urtemakeriet</a> innfridde igjen med sin uteservering, fine betjening og deilige bakst. Vår sønn på 2 elsker å gå ned til brygga for å se på båter som fortøyer, og hans lille angst for dyr mildes av de frittgående hønene. Utrolig fint sted å nyte sin lørdagskaffe.<br />
<br />
- I dag venter vi besøk av <a href="http://www.veggis.samaraga.com/">Bergens beste veggisblogger </a>- og da vanker det nok bananpannekaker i vår lille hageflekk på henne og lille L. God søndag, dere!<br />
<br />Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-81621775705916708832014-06-27T02:44:00.002-07:002014-06-27T02:44:40.363-07:00Urtemakeriet<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoPDSopR_tp6KtMEUHOX_gRS_NSsbg_YdUl8TaYFfB2AL7OEnEpqrGiOCMBNy5Obrmr2QFJTA73Pse9Uz8s0mgWWWzXxe2GfjaSI7wMkt1m2qLP34rn0okxYffDwU9iY6b78R8Pg/s1600/bilde-2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoPDSopR_tp6KtMEUHOX_gRS_NSsbg_YdUl8TaYFfB2AL7OEnEpqrGiOCMBNy5Obrmr2QFJTA73Pse9Uz8s0mgWWWzXxe2GfjaSI7wMkt1m2qLP34rn0okxYffDwU9iY6b78R8Pg/s1600/bilde-2.JPG" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Urtemakeriet på Algrøy på Sotra er for meg en nyoppdaget perle, og selv om jeg bare har vært der en gang, har jeg hatt veldig lyst til å dra tilbake, og i morgen skal vi nettopp det. For en som ikke har bil til daglig, er biltur noe eksotisk, og særlig etter at vi fikk barn, er biltur en kjærkommen avveksling og et slags friminutt fra hektiske hverdagsstunder. I alle fall dersom begge barna sover og man kan ta innover seg landskapet og kanskje til og med ha en samtale som varer i over ti minutter uten avbrytelser. Dessuten er det noe med å være på vei gjennom et bevegelig landskap - og med noe kjekt i vente. <a href="http://www.urtemakeriet.no/">Urtemakeriet</a> er hjemmebakeri og gårdsbutikk, og har en veldig koselig kafe med alskens deilig bakst som kan nytes på stedet eller taes med hjem. Perfekt lørdagsutflukt ( det er da de har åpent). Skikkelig lun atmosfære og med gode turmuligheter i nærheten ( sies det).<br />
<br />
Hva er dine helgeplaner?Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-48838149899358818372014-06-19T13:09:00.001-07:002014-06-19T13:31:28.308-07:00Snart helg - ti ting å være glad for!<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQO3Yr0DcjmBDmMwfTgXQRbwYT4WlHoD4avBJFC5rdZ-Xtq8MWZ2WDaMIGylZ9XpIJ_cB2MXMZKPgMVVLY39aqsYcMHL7OiQu-tPlQRMbQxQ09uOHyBhRwbZ1Z8tUW-n33at2Klw/s1600/bilde.JPG" imageanchor="1"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQO3Yr0DcjmBDmMwfTgXQRbwYT4WlHoD4avBJFC5rdZ-Xtq8MWZ2WDaMIGylZ9XpIJ_cB2MXMZKPgMVVLY39aqsYcMHL7OiQu-tPlQRMbQxQ09uOHyBhRwbZ1Z8tUW-n33at2Klw/s320/bilde.JPG" /></a><br />
På lørdag blir det lønsj hos Mari-Louise med den überfine <a href="http://www.veggis.samaraga.com/">veggisbloggen</a><br />
<br />
Snart er det 365 dager til vi gifter oss på <a href="http://www.urdihuset.blogspot.no/">Urdihuset</a> med vielse i Tårnsalen i KODE4<br />
<br />
Om mindre enn to måneder blir det tre uker i leilighet i Antibes<br />
<br />
Har vært på etterkontroll etter fødsel og kan straks svømme igjen! Og drikke cava! ( og støvsuge..)
<br />
<br />
Har en flink samboer som har fått <a href="http://www.nffo.no/Nyheter/6-3-millioner-kroner-til-ny-sakprosa.aspx">100 000 i støtte</a> for å skrive bok om det han brenner mest for<br />
<br />
Har to friske, små sønner som gir livet litt mer piffi hver eneste dag<br />
<br />
Er i permisjon og kan gå trilletur og besøke kafeer når jeg lyster<br />
<br />
Snart skal vi selge Ms leilighet og kan endelig pusse opp kjøkkenet<br />
<br />
Snegler meg avgårde i Donna Tarrts siste roman, og har dermed mye god prosa i vente<br />
<br />
I morgen kveld blir det sushi og cava med min kjære for å feire helgens ankomst!<br />
<br />
Hva håper du å få ut av helgen?<br />
<br />
Mine favorittblogger for tida:<br />
<a href="http://www.gladeting.blogspot.no/">Glade ting</a><br />
<a href="http://www.koffeine.no/">Koffeine</a><br />
<a href="http://www.hei-astrid.blogspot.no/">Hei Astrid</a>Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-77753128542733662042013-01-29T03:11:00.003-08:002013-01-29T03:11:33.121-08:00Stormik<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLJmIeJLbYMqXePHR874qD1pB4Zcb2XNzH-j4mrbEroEqtM9H7GtegQBwnIUTyP5pp7gdBYlutDR2s1Rk1UF97AibivSYFkKaiykk6i2JPstmaVdOrY_U1EP41pRh5brb8d3OfCA/s1600/stormik.jpg" imageanchor="1" style="margin-left:1em; margin-right:1em"><img border="0" height="320" width="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLJmIeJLbYMqXePHR874qD1pB4Zcb2XNzH-j4mrbEroEqtM9H7GtegQBwnIUTyP5pp7gdBYlutDR2s1Rk1UF97AibivSYFkKaiykk6i2JPstmaVdOrY_U1EP41pRh5brb8d3OfCA/s320/stormik.jpg" /></a></div>
Storm har rundet året og blitt barnehageguttSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-54933760183021806072012-09-20T02:07:00.001-07:002012-09-20T02:07:10.357-07:00Jeg beholder min Bob Dylan-maske på
"Jeg beholder min Bob Dylan-maske på"
Forfatter: SILJE STAVRUM NOREVIK MARVIN HALLERAKER (tegning)
Pedro Carmona-Alvarez
Juryens begrunnelse:Perdro Carmona-Alvarez har markert seg på den norske og især den bergenske kulturscenen gjennom flere år og via flere uttrykk. Han er kjent som frontfiguer i bandet Sister Sonny og som forfatter, og ga tidligere i år ut bok og plate samtidig. Når Carmona-Alvarez nå tildeles BTs kulturpris, er det også hans innsats som kulturbygger som hedres. Han har vært både frontfigur og bakspiller - litterært som musikalsk. Han har en allsidighet og et engasjement kulturlivet trenger. Og han representerer et miljø som kanskje ikke er så synlig, men veldig viktig for å få frem nye stemmer i det bergenske kulturlivet.
Som liten sang han protestviser og ballader fra borgerkrigen. Han ble fôret opp med politisk engasjement. Barndommen ble avsluttet da han sammen med søsteren og foreldrene flyktet fra Pinochet-regimet til Kolbotn i 1983. Siden pugget Pedro seg inn i det norske språket, og erobret det. Det ga ham den høythengende Sult-prisen for eminent yngre forfatterskap. Det ble piker, vin og hasj. Det ble én hyllemeter med egenproduserte bøker og plater, oppstart av bandet Sister Sonny og solokarriere med Moon Pedro. Foreløpig.
Nå sitter han der, spinkle Pedro med hullete dongeri, drikker sort kaffe, og er velformulert til fingerspissene, drar frem et sitat fra Bob Dylan, etterfulgt av en roman av Julio Cortázar. Han skryter av en svært kortvarig akademisk karriere, og er nådeløs mot sin egen egoisme. Snakker om kjærlighet og makt, om porno, og om det mest langsomme av alt, litteraturen. Han vet ikke at han er kåret til Årets kulturnavn av Bergens Tidende, og at det er derfor vi ringer to dager tidligere.
- Det er vel bedre at dere portretterer meg enn en kjip statsminister, var Pedros svar da.
Det er tretten år siden Pedro ble kjørt over Langfjella av foreldrene. Den gang kom han for å begynne på Skrivekunstakademiet i Hordaland, noe som var en dekkoperasjon for å etablere bandet Sister Sonny. Siden har han blitt i Bergen, vært fødselshjelper for andre musikere, og fremmet nye litterære stemmer i antologien "Signaler".
- Hva husker du fra den første tiden i Bergen?
- En satans tannverk. Dessuten gikk kameraten min og jeg rett på Garage. Der var det oppslag om konsert med Pavement. Det var det beste som kunne skje, gliser Pedro.
Kamerat og bandfelle Lars Christian Heintz har en litt annen versjon:
- Da jeg traff Pedro for første gang høsten 1996, satt han ved et sykkelutleie med kjæresten. Han hadde svær, svart sminke rundt øynene. I dag har han gått fra å være ung og frustrert til å bli en av livets glade gutter.
- Livets glade gutter, hmm, Pedro tygger på betegnelsen.
Siden skal han prate om sorgen som dirrer bak alt han gjør.
- Men om noen år har vært kjipe, har det aldri vært Bergens feil, sier Pedro.
Pedro Carmona-Alvarez. Sist sett i offentligheten da han i februar dobbeltlanserte boken "Hjemmelekser" og soloplaten. Det skal være litt maksimalistisk med Pedro. Han snakker om å sprenge grenser, om hvordan kvantitet kan gå over til kvalitet, at det skjer noe idet man gir slipp på perfeksjonismen og lar det putre og gå.
- Jeg er ekstremt rastløs, og kjeder meg raskt, ting må gå fort, ha tempo. Jeg må virke. Det er det viktige, sier Pedro.
For tiden skriver han på en roman, arbeider med utgivelsen av "Signaler", planlegger ny Sister Sonny-utgivelse, samarbeider med musikeren Sissy Wish og sitt eget musikalske soloprosjekt "Moonpedro".
- Du er ikke redd for å bli utbrent?
- Jeg har gått på en smell så mange ganger at jeg kan forutse det. Jeg jobber helt annerledes nå.
Pedro beskriver tjueårene som en sammenhengende og selvsentrert lang natt. De drakk seg fulle på Sister Sonnys suksess og hver dag var det ut for å drikke øl og snakke om seg selv.
- Vi var svirebrødre mot en slags usynlig fiende som heter voksende dumskap. Som Sonic Youth sa; folk betaler storsummer for å høre musikere tro på seg selv. Jeg er greiere nå enn før, og krever ikke lenger at verden skal kretse om meg. Det viktige er bøkene, gitaren og "sjæresten" min, sier Pedro.
Pedro har rundet 35. Håret gråner i krøllene, men fortsatt ser han ut som en guttunge der han veltalende legger ut om litteratur, om maktovergrep og om språket som løgn satt i system. Entusiasmen gjennomsyrer det Pedro gjør, enten det er ordrike essays om hans favorittmusikere og forfattere, eller når han henter ungdom inn i den litterære varmen.
Gjennom kurset "Poesiforstand" har Pedro formidlet samtidspoesi til ungdom, forsøkt å få dem til å skjønne at tekstene handler om dem, om ensomhet, og om ubesvart forelskelse. Til Bergen offentlige bibliotek kom frivillige gymnaselever. På yrkeslinjene måtte Pedro brette opp ermene selv.
- Det er geriljaarbeid, fiendens område. Jeg får alltid de samme svarene; litteratur er kjedelig. Jeg må få dem til å vrenge hodet. For litteratur er det mest langsomme av det langsomme. Er det ikke noen ganger det er bra med langsomhet, pleier jeg å spørre, og hinte til det seksuelle. Det må ikke alltid gå fort, smiler Pedro.
Han forteller om en skoletime på Radøy. Poesiformidling til hardbarkede verkstedsgutter. Bakerst en gutt som søker oppmerksomhet. Forteller at han liker å lese porno.
- Hva slags porno, spurte jeg da. Da ble han ukomfortabel. Jeg har lest mye pornografi selv, kommenterte jeg. Så tok jeg frem Marquis de Sades virkelig nedverdigende beretning om "Justine". Da kan man begynne å snakke om seksualitetens politikk, og om makt og seksualitet. Det er ofte lurt å begynne i tabuene, det grensesprengende. Så kan man nærme seg vrien samtidspoesi, Tor Ulven, hodeskaller og støv. Det er slitsomt ungdomsarbeid. Men når du får dét blikket, og skjønner at du har trengt gjennom, da er det ubetalelig.
Den som har observert Pedro på hans vagabondske vandring i Bergen, kan ha observert et stilskifte. Kajalen synes å være borte. Også den Bob Dylansk blyanttynne barten og den hvite cowboyhatten har forduftet. Pedro medgir at masker og rollebytter har vært en del av ham.
Men Bob Dylan er fremdeles et uttalt forbilde. Det var faren som introduserte Pedro for Dylan på grunn av protestvisene, og faren har siden alltid angret fordi han mener Dylan gnåler.
- Bob Dylan har påvirket meg altfor mye. Han er et vandrende kunstverk. Jeg beundrer hans kombinasjon av humor og kynisme og hans politiske skarphet, og hans evne til å være kameleon.
Allerede som femtenåring oppdaget Pedro melankoliens mørkemann, Leonard Cohen, og begynte å etterligne hans kjærlighetsdikt. Fordi Cohen kretset dypere rundt kjærlighet, makt og Gud enn andre av popmusikkens skribenter.
"Da jeg var høy på amfetamin og skrev som en engel" siterer Pedro.
Dessuten beundrer han sine foreldre.
- Jeg beundrer dem for deres mot og utholdenhet, for at de kom til en helt ny kultur uten å bukke under. De var jo mye yngre enn jeg er nå. Med tanke på det, føler jeg meg som en drittunge.
Å forlate Chile, og å flytte til Bergen, betegnes som de to mest skjellsettende hendelsene i Pedros liv.
- Barndommen var på mange måter over da jeg var ni. Jeg har sett ting som barn ikke skal se. Lemlestede sjeler, synlige som usynlige, er blitt samtalepartnerne mine, sier Pedro.
Både i essays og dikt tar han opp det storpolitiske. Tidligere har han uttalt at han har et manisk behov for å kartlegge bestialitet.
- Det er nok mange avkappede hender i diktene mine.
- Hvilke drømmer har du for fremtiden?
- Skrive en sinnssykt bra roman, og få utgitt noen av de 50 sangene jeg har ferdig, sier Pedro.
- Men ting krever mye planlegging. Jeg er blitt en kontordame. Jeg skulle gjerne kjøpt søsteren mi og ansatt henne til å styre hele butikken, og ta telefoner, sier Pedro.
- Hvor føler du deg egentlig hjemme, i forfattermiljøet eller blant musikere?
- Det gir kredibilitet å gi ut bøker, og å være klok på en tåkete måte. Det er et språk som er lett å bruke. Men jeg trives kanskje best blant musikere med røverhistorier. Mest hjemme er jeg hos "sjæresten" min.
- Flere nevner kvinnetekket når ditt navn nevnes?
- Ja vel, svarer Pedro småblygt.
Vi forsøker stillhetens retorikk.
Ingenting skjer.
- Hva har du lært om kjærlighet de siste årene?
- Jeg trodde lenge at det var noe man måtte ødelegge aktivt for at det skulle gå opp i en høyere enhet, at den måtte ha overlevd en syndeflod for å være verdt noe. Det hjalp ikke akkurat å ha litteraturen og "onkel" Cohen som lærer. Kjærlighet er et spørsmål om makt. Jeg var mektig før. Man må tåle å føle avmakt.
Selv mener Pedro at det er sorgen som preger det han gjør.
- Ikke en sentimental sorg, men sorg er nok grunntonen. Den type sorg som virker selv om du er på fest. Den type sorg er aldri selvhøytidelig.
fakta
tidligere vinnere
1995: Leif Ove Andsnes
1996: Jo Strømgren
1997: Herborg Kråkevik
1998: Bergljót Jónsdóttir
1999: Jon Fosse
2000: Dagfinn Lyngbø
2001: Gunnar Kvaran
2002: Sondre Lerche
2003: Gunnar Vikene
2004: Thomas Pihl
2005: Trond Høvik
2006: Ellen Ugelvik
silje.norevik@bt.no
© Bergens Tidende
Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-27443058304668863182012-07-13T01:18:00.001-07:002012-07-13T01:18:00.926-07:00Tiden trasker<style type="text/css">.flickr-photo { border: solid 2px #000000; }.flickr-yourcomment { }.flickr-frame { text-align: left; padding: 3px; }.flickr-caption { font-size: 0.8em; margin-top: 0px; }</style><div class="flickr-frame"> <a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/7392804198/" title="photo sharing"><img src="http://farm8.staticflickr.com/7231/7392804198_b982a1c0a3.jpg" class="flickr-photo" alt="" /></a><br /> <span class="flickr-caption"><a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/7392804198/">water boy</a>, originally uploaded by <a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/">Vinteræble</a>.</span></div> <p class="flickr-yourcomment"> Syv måneder har passert, og det er mulig å svare på om det har gått fort eller sakte for å bli forelder er en tilstand, og selv om man lett kan huske hvordan livet var før man ble tre, så er det likevel som alt står stille. Men barnet har løftet seg opp, åler seg gjennom rommene, strekker hodet opp mot vinduet, ser ut mot verden, og minner deg på at tiden tross alt flyter.</p>Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-85502929938078226492012-01-23T08:37:00.001-08:002012-01-23T08:37:26.577-08:00happy times<div style="margin: 0 0 10px 0; padding: 0; font-size: 0.8em; line-height: 1.6em;"><a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/6745229037/" title="navy boy"><img src="http://farm8.staticflickr.com/7029/6745229037_2023568c4b.jpg" alt="navy boy by Vinteræble" /></a><br/><span style="margin: 0;"><a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/6745229037/">navy boy</a>, a photo by <a href="http://www.flickr.com/photos/siljes/">Vinteræble</a> on Flickr.</span></div><p>lite slår følelsen av å ha presset ut en vakker og robust gutt som er alldeles ny i verden.</p>Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-53791251590392288052011-10-28T14:10:00.001-07:002011-10-28T14:10:42.648-07:00DEN NATTA SOV JEG IKKEDen natta sov jeg ikke<br />Den første natta<br />med et nyfødt barn eller en ny kjæreste<br />var alle sanser våkne <br />Jeg hadde kjent sparkene under hjertet<br />og nå åpnet det seg<br />Det var deg<br />En ny kjæreste, kvelden er sen<br />og to skal lære å være en,<br />Et nyfødt barn, helt i ro<br />og en skal lære å være to<br />Jeg lå inntil deg under nattlampen<br />og fulgte pusten din<br />inn i morgentimene<br />mens du sov<br />og kjærligheten våknet<br /><br />Cathrine Grøndahl, "Jeg satte mitt håp til verden"Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-11906584455616314412011-10-13T08:03:00.001-07:002011-10-13T08:03:57.041-07:00RundtjernetDet fineste stedet vi noen gang dro<br /><br />var ei sliten tømmerhoggerkoie oppkalt etter et tjern<br /><br />ikke stort større enn et vasshøl egentlig.<br /><br />Vi la madrassene våre på golvet<br /><br />for å kunne holde rundt hverandre når vi sov.<br /><br />Jeg våget ikke nevne all muselorten under senga,<br /><br />som om alle punktumene hadde rast ut av setningene jeg forsøkte å skrive<br /><br />på den tida.<br /><br />Og veit du noe rart?<br /><br />Det var vel akkurat det de hadde.<br /><br />Om natta flettet jeg fingrene mine i dine<br /><br />inne på kjøkkenet kunne jeg høre tømmerhoggerne preke,<br /><br />steike flesk på svartovnen,<br /><br />tynne ut kaffen med noe blankt<br /><br />slå bøyde hjerteress i bordet<br /><br />banne høyt<br /><br />og juge om kvinnfolk de aldri hadde hatt.<br /><br />Den natta var første gang jeg tenkte noe om å bli gamle sammen<br /><br />at vi skulle bli noe som hang igjen i veggene<br /><br />som ovnssoten etter for lengst døde skogmenn.<br /><br /><br />Levi HenriksenSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-72376703148710579682011-07-28T12:46:00.000-07:002011-07-28T12:46:19.834-07:00Til dem du e glad i<iframe width="480" height="295" src="http://www.youtube.com/embed/Qv3IxmpmmYA?fs=1" frameborder="0" allowFullScreen=""></iframe>Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-85442891306452072942011-07-27T16:39:00.000-07:002011-07-27T16:51:01.325-07:00VincentsEtter en litt passiv dag - jeg rakk ikke hotellfrokosten, frokosten ble en fettholdig lunsj, pasta carbonara fra kjeden Pica som serverer det aller mest til en billig penge, var humøret litt på sparebluss. Riktignok hadde jeg fått med meg Jødisk museum, men det var for fragmentert og "amatørmessig" til at det ga meg den sammenheng og effekt som den blodige historien til jødiske latviere skulle tilsi. Like ved museet lå en raw food-cafe, og jeg benyttet sjansen til å lese videre i Virginia Woolfs dagbok og slurpe litt flytende banan. <br /><br />Etter en samtale hjem til Norge og litt mer lesing i nederlandske "Middagen" som jeg ikke helt forstår storheten til, den virker litt for intellektuelt konstruert for meg akkurat nå, som i pretensiøs uten at den språklig eller innholdsmesig lever opp til stilen, så kom jeg frem til at det var på tide å teste litt latvisk gastronomi. Jeg lot meg forlede første kvelden til å prøve en av restaurantene i guideboken, men det var en skuffelse, klassisk østeuropeisk fokus på mye kjøtt og syltede grønnsaker, ikke helt min kopp te.<br />Denne gangen gikk jeg for det beste jeg kunne finne ifølge anbefalinger på tripadvisor, og jeg ble ikke skuffet. Topp service og god stemning på Vincents. Jeg angrer for at jeg ikke tok et bilde av mannen som kom for å tilberede hvileretten sorbet med flytende nitrogen og frosne bær, tryllekunst og naturfagstime. Dessverre kom jeg ikke så langt som til desserten da sashimi av laks og kamskjell, pluss and tok all min gastronomiske oppmerksomhet. Hittil har jeg bare spist på rimelige steder med blanding av turister og latviere, morsomt å snappe opp alle businessamtalene på Vincents.<br /><br />I morgen er det siste dagen i Riga, en utrolig fin by som jeg gjerne vil tilbake til. Kunne tenkt meg å leie leilighet, handle maten min selv, og gli inn i befolkningen uten Riga-guiden tett til brystet.Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-23668510580567271462011-07-26T12:48:00.000-07:002011-07-26T12:55:53.632-07:00JurmalaJeg når toget med et nødskrik, det koster 0, 95 lats, som er cirka 10 kroner, og da vet jeg ikke en gang om jeg også har sikret meg returbillett. Det er ikke noe stoppested som heter Jurmala, snarere må man gå i Majori, eller et av de andre omkringliggende stoppene. Før dette skjønner jeg hvor dumt det var å droppe hotellfrokosten og ankomme den travle togstasjonen med bare litt druesukker surklende i blodet. I køen i det lille konditoriet svartner det nesten for meg, denne følelsen før man besvimer, som bare kan reguleres ved å sette seg sporenstreks ned på det kalde terminalgulvet og gjenvinne balansen. Jeg må ha en elendig kroppstermostat, for på toget vedvarer den ekstreme svetten, jeg drypper som en lekk oljeovn, mens de andre passasjerene sitter intetanende med sine indre air conditions intakt. <br /><br />Jurmala svarer til forventingene, stranden er ikke vanskelig å finne, slik jeg leste på nett. Snarere går jeg gjennom hovedgaten som har mange cafeer og restauranter, og noen stikkelsbærselgere. ( og dessverre også noen vulgære trøndere på tur). De mange feriehusene på min vei nedover stranden har form av forfalne kråkeslott, og jeg skulle gjerne kjøpt ett, hvis handywomantalentet var noe mer fremme i dagen, for de er fantastiske i sin skakke originalitet. Trist at iPhone ligger igjen i Riga med flatt batteri, og man må fotografere med øynene. Stranden er langt fra så overbefolket som jeg hadde fryktet, men det kalde vannet frister ikke til lange svømmeturer, snarere en forsiktig tådypping mellom hver novelle av Lorrie Moore.Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-16274642006926619622011-07-23T16:37:00.001-07:002011-07-23T16:47:35.728-07:00Natt i LatviaTaxisjåføren spelar latviske popsongar medan vi køyrer langs autostradaen inn mot byen. Og så, den gamle sviska "Wish you where here". Men akkurat då er det ingen eg saknar, og det er heilt rett å reise åleine. Eg likar å komme til byar, og køyre gjennom industrielle ingenmannsland, angripe byen from the wrong side. Eg liker det ikkje fullt så godt når klokka har slege midnatt, og reiser i min raudaste sommerkjole fordi eg ikkje veit betre enn å ønske meg solskin, og vér som ikkje er som i Bergen. Men alt kjennes trygt når eg sit i førarsetet med ein tjukk latvisk sjåfør som krev knappe 3 lats for turen, det vil seie 33 kroner, medan den latviske radiostasjonen spelar frosne popsongar. Eg høyrer den stille summinga frå dei andre passasjerane, indoeuropeiske lydar, men mest av alt ser eg innover mot midnattsmørket som omgjev oss og kjenner på ein fridom eg ikkje visste fantes her og no.Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-71289578711791749252011-07-03T13:13:00.000-07:002011-10-15T02:08:40.380-07:00Undskyld at jeg ringer så sent.<br />Den tid er åbenbart forbi<br />hvor jeg følte meg som noget særligt<br />ved at være hvem som helst<br />i verdens endeløse transithal<br />og hotellernes tristhed<br />ligefrem var en del af magien.<br />For da jeg er for et øjeblik siden<br />sad og kiggede ned<br />på mine ikke længere unge hænder<br />blev jeg grebet af rædsel<br />for måske aldrig mere<br />at høre din stemme genkende min<br />hvis jeg lagde mig til å sove<br />i det alt for hvide sengetøj<br />på værelse 1007<br /><br />Søren Ulrik Thomsen, "Rystet spejl", 2011Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-70028762660553308552011-06-23T11:28:00.000-07:002011-10-15T02:10:29.791-07:00Det vakkelvorne køkkenbord<br />jeg sidder og skriver dette ved<br />kunne uden tvivl være udført bedre<br />og det samme kan sikkert siges om digtet<br />og om så meget andet<br />i denne ramponerede verden<br />som lige nøjagtigt fungerer<br />så længe man lapper manden sammen med kvinden<br />fornuften med troen<br />og de onde drømme med kontorarbejde.<br />Og måske kunne også dagen i dag<br />hvor det styrtede ned fra morgen til aften<br />og jeg modtog dit gennemblødte brev<br />have været en anelse bedre.<br />Men dagen i dag var ikke "måske"<br />den var der<br />og så var den væk.<br />Derfor var dagen i dag den bedste.<br /><br />Søren Ulrik Thomsen, "Rystet spejl", Gyldendal 2011Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-21838737808460964422011-05-22T11:48:00.001-07:002011-05-22T11:48:18.051-07:00ÅkejÅkej.<br />Jag är misslyckad.<br />Åkej.<br />Jag klarar inte opp det här.<br />Åkej.<br />Jag har en annan rytm.<br />Åkej. Åkej.<br /><br />Åkej.<br />Man är väl fel person.<br />Åkej.<br />Av fel kön.<br />Åkej.<br />I fel roll.<br />Åkej.<br />I fel ålder<br />på fel plats<br />vid fel tidpunkt<br />på galen planet.<br /><br />Hängig på morron.<br />Åkej.<br />Döle vid lunchdags.<br />Åkej.<br />Färdig vid middan.<br />Åkej<br /><br />Åkej åkej<br />det är väl hösten<br />eller vintern<br />eller våren<br />eller välfärden<br />nån bristsjukdom<br />eller<br />jag har en annan rytm<br />åkej<br /><br />åkej åkej<br />jag ska försöka bättra mej<br />jag ska försöka som<br />den dära statsrådsfrun i reportaget<br />förra veckan<br />yeh<br />eller som den med nie barn<br />som jobbar heldag<br />och dessutom bakar vörtlimper<br />och tjänar extraknäck på kåserier<br />yeh åkej<br />åkej<br />och tänk på alla dom i Norrland<br />som får bära vatten långa vägar<br />medan spisen ryker in och gröten möglar<br />tänk på dom<br />åkej<br /><br />och tänk på dom i Spanien<br />och negrerna i Afrika<br /><br />och tänk på Gittan som blev lämnad ensam<br />med ett koppel slitvargar i värsta åldern<br />och som är för stolt att gå till socialen <br />och dom ska ju ha som alla andra ungar har<br />och tänk på sjukvårdspersonalen<br />vad dom orkar<br />yeh <br />åkej<br /><br />åkej<br />jag ska försöka bättra mej<br />i morron ska jag gå till jobbet<br />yeh<br />åkej<br /><br />och engagera mej<br />verkligen engagera mej<br />och vara bussebussig mot den lilla nya<br />yeh<br />åkej<br />och skriva brev till mormor<br />och till Doris och till Kalle<br />äntligen <br />åkej<br />och ägna mej<br />verkligen ägna mej<br /><br />åkej åkej<br />och få en tid hos tandläkarn<br />åkej<br />och gå till biblioteket<br />äntligen<br />åkej<br />och låna alla böcker<br />som man måste läsa ju<br />ja hjälp<br />åkej<br /><br />och börja föra kassabok<br />och börja läsa ryska<br />och koka äppelmarmelad<br />och repetera tyska<br /><br />och måla kryddhyllan i någon piffig raffig färg<br />åkej<br />och laga någon liten piffig raffig rätt<br />till TV:s panorama<br />yeh åkej<br /><br />och dammsuga bilen förstås <br />och vädra garderoben förstås<br />och sy den dära tevärmarn<br />jag tänkt så länge<br />äntligen<br />åkej<br /><br />åkej åkej<br />och verkligen ägna mej<br />verkligen engagera mej<br />och vara på ett jättefint humör<br />åkej<br /><br />åkej åkej<br />men det får bli en annan dag<br />åkej<br />just nu har jag inte lust till någonting alls<br />nehej<br />jag är väl missanpassad<br />misslyckad<br /><br />åkej<br />jag tror jag lika gärna får och hänger mej<br /><br />över en Allers eller Damernas<br />åkej<br />nu sticker jag och dränker mej<br /><br />i drömmen om att vara en av dom som orkar med<br />och lyckas<br />yeh åkej<br />åkej<br /><br />åkej<br />jag passar ändå ingenstans<br />jag går och knyter mej<br /><br /><br />- Sonja ÅkessonSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-77429237417009602882011-05-21T08:42:00.000-07:002011-05-21T08:43:02.210-07:00Blander dagbok med greske myterNordisk Råd-nominerte Morten Søndergaard dro til Italia for å bli språkløs. Nå er han blitt mer ærlig i diktene sine. "Morten Søndergaard, how would you introduce yourself and your poetry?" ble den danske forfatteren nylig spurt.<br />"Det er et vanskelig spørsmål, men jeg skriver om livet, døden og kjærligheten, i den rekkefølgen, og alt imellom", svarte Morten Søndergaard. <br /><br />Den danske poeten er på Lillehammer for å gå. Han er der for å gå sammen med Tomas Espedal, og for å lese fra "Et skridt i den rigtige retning". Diktsamlingen er hans tiende, og sikret nominasjon til Nordisk Råds litteraturpris. Her arbeider han med bloggsjangeren, "Natblog" og "Dagblog". <br /><br />"Jeg var nervøs, men operationen gik rimeligt. En lille knude som vokser, i vævet, i sproget. Fedtsproget. Må finde en reol til alle de bøger Franca slæber herhen i sin postsæk. Leser som en snægel". <br /><br />- Hvorfor den dagbokliknende formen? <br /><br />- Egentlig var det et eksperiment som jeg ikke tenkte å utgi, en slags loggbok som man har på skipene. Det var et forsøk på å være helt ærlig, og åpne opp et større rom i diktene, sier Søndergaard. <br /><br />I sin siste bok forener Søndergaard hverdagslige hendelser, å smøre matpakker, gre barnas hår, med mer litterære og mytiske utsagn. Den greske myten om Orfevs som skal hente sin Evrydike fra dødsriket, er blitt stående som en myte på diktningen. Orfevs får hente henne på betingelse av at han ikke snur seg mot henne på veien. Men han motstår ikke fristelsen, og hun er tapt for evig. <br /><br />Hos Søndergaard er Orfevs og Evrydike på ferie i Napoli, eller de bor i København og oppringes fra Disneyland. <br /><br />- Hva er det som gjør at du oppholder deg i så kjente myter? <br /><br />- Myter er små maskiner som er gode å tenke med. Mytene er glemte, men vet mye om oss. Flaskeposter som vi kan spore, sier forfatteren. <br /><br />Så begynner han å snakke om varder hvor det ligger små vardeberetninger; beskjeder, og tidvis mat til den som ankommer. Han tenker på denne kunnskapen som et slags kulturens depot. <br /><br />- Og det er jo det som skjer når jeg kan lese kinesiske dikt som er 700 år gamle. Det blir som ordkofferter, sier Søndergaard. <br /><br />Ordet "koffert" dukker stadig opp i Søndergaards dikt. I boken "Bier dør sovende" heter det: <br /><br />"Så blev det oktober, og kærligheden kom, som alltid uventet, og stillede sine kufferter ind i vores hjerter". <br /><br />For åtte år siden flyttet han til Toscana i Italia, for å oppsøke en språkløshet. Han beskriver hvordan språket nesten ble noe fysisk. Også kroppen har sin plass i Søndergaards skrift. <br /><br />- I vår bevissthet lever vi evig, men bevisstheten er stengt inne i en dødelig kropp. Det skaper friksjon. Dette paradokset har skapt mye poesi, og våre eksistensielle problemer stammer fra dette faktum. I det moderne er kroppen blitt en fiende, vi må holde den gående og gående; ved å jogge og å spise helsemessig, sier Søndergaard. <br /><br />Han forteller at de beste diktene blir til når han egentlig ikke har tenkt å skrive dikt, som på vei ut døren. Tilbake i Danmark er det like gjerne hverdagsklisjéene, et ord snappet fra mannen på bussen som inspirerer Søndergaard, like fullt som evolusjonsteori og vitenskap. Han kaller diktet en form for "skjønn erkjennelse", et sted mellom lyd og betydning. <br /><br />- Dessuten er poesien et felt av frihet. Det er ingen penger involvert, og det er veldig sjeldent i vår sivilisasjon. Frihet er et ekstremt belastet ord, tenk på alle gangene politikerne bruker det. President Bush brukte det 27 ganger i sin andre tale. Men i poesien er friheten reell. <br /><br />Poesien er å ikke kikke den andre vei, men stirre livet i øynene <br /><br />Morten Søndergaard <br /><br />Bergens Tidende, mai 2007. SSNSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-51116143593281544202011-03-22T13:09:00.000-07:002011-03-22T13:10:43.970-07:00anmeldelse av PaxHjerte og smerte<br /><br />Annette Sjursen<br />”Pax”<br />Roman Kagge Forlag<br /><br />Årets litterære kalkun?<br /><br />Det kan virke tidlig å utpeke årets svakeste utgivelser allerede før<br />februarsnøen er borte. Men Annette Sjursens debut ”Pax” mangler det<br />meste: en troverdig historie, et nyansert språk og et håndgripelig<br />komposisjonsprinsipp. Ikke desto mindre blir boken allerede på<br />innbretten markedsført som spillefilm i løpet av året med<br />”stjerneskuespillere” som Ane Dahl Torp og Pia Tjelta. Det er å håpe<br />på at produksjonsteamet foretar en grundig gjennomgang av manus for<br />dette er foreløpig en tynn suppe.<br />Romanens utgangspunkt er en flyreise som fletter sammen skjebnene til<br />åtte personer som har mer å gjøre med hverandre enn noen av de selv<br />aner. I grunnen er dette en god idé siden en flytur for de fleste av<br />oss igangsetter eksistensielle refleksjoner siden døden fremstår som<br />en tenkt utgang. Og i ”Pax” blir det også i realiteten dramatisk<br />fordi motoren eksploderer mens flyet er på vei fra London til Oslo.<br />Ombord på flyet er den norske kirurgen Erik som har mislykket i<br />operasjonen av pasienten Jac hvis hjerte nå er på flyet, og det er<br />samtidig også avdøde Jacs ekskone (!). En serie tilfeldigheter fører<br />disse levende og døde menneskene sammen på samme flyavgang, utrolig<br />nok. Men det er altså ikke episodeguiden til en sekvens av såpeoperaen<br />Hotell Cæsar vi er vitne til, men en forsøksvis seriøs og<br />eksistensiell norsk debutroman. I tillegg finner jeg det svært<br />merkelig at ”En i teamet holder på å plassere metallboksen med Jacs<br />hjerte i bagasjehyllen”. Er det vanlig for et transplantasjonsteam å<br />frakte et hjerte uvørent i hattehyllen på et ordinært passasjerfly?<br />Det går selvsagt galt, hva annet kan en vente?<br /><br />Språket skjemmes av en nærmest profetisk fortellerstemme som vet bedre<br />enn alle passasjerene til sammen, og som får en til å lure på om det<br />er en religiøs tekst en har gitt seg i befatning med. Melodramatiske<br />er vi alle i blant, men det blir ikke nødvendigvis stor litteratur av<br />det: ”Noen av passasjerene på flytrappen husket hvor sterkt de elsket<br />livet da de trodde de skulle dø, noen er allerede i ferd med å glemme<br />det, og noen få har bestemt seg for å forandre livet sitt. Det ville<br />bli som en pil, uten omveier mot målet. De har forstått hva de vil og<br />at det bare er de selv som kan hindre dem, ingen andre”.<br />SILJE STAVRUM NOREVIKSiljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-9153363.post-29086408184372458352010-10-04T05:01:00.000-07:002010-10-04T05:13:22.833-07:00Mislykket satire<em>Arild Rein<br />«Den evige fred»<br />Roman Samlaget</em><br /><br /><br /><strong>Forkvaklet tekst om forfall</strong><br /><br />Stavangerforfatteren Arild Rein har høstet til dels gode anmeldelser for sin mørke og dystopiske heimstaddiktning, trilogien fra oljebyens natteside. Han er ikke mindre mørk i sin nyeste roman "Den evige fred", men uten at jeg får lyst til å tegne abonnement i Reins engere fanskare i kritikerklubben grei. Denne gang gir Rein fortellerperspektiv til en hund, nemlig likhunden Harry, men det er uvisst hva dette hundeperspektivet har å tilføre fortellingen som foregår i Stortingets indre og (her) demoraliserte gemakker. Det er rett før jul i 2021 og stortingsfolket har låst seg inne, og her er en orgie i fyll, utveksling av kroppslige eksesser og dekadanse. Arild Rein legger sine umiskjennelige og systemkritiske punchlines i munnen på flere av de kopulerende stortingspolitikerene, og da kan det høres slik ut: "Me fann eit skrapelodd på bakken på botnen av Nordsjøen som ga oss full pott. Olja og rikdommen vår er ikkje noko anna enn ei kombinert jule-, nyttårs- og bursdagsgåve fra naturen si side, ein dritpakke av gull som låg gøymd under jordskorpa og blei oppdaga ved at nokon brukte tannlegeboret sitt nærmast i blinde - og ved eit himmelstormande lykketreff - trefte ein oljenerve". På slike punkter i teksten er det også at Arild Rein evner å treffe en nerve som kan fungere satirisk og der hans dom over oljenasjonen Norge kan fungere tankevekkende, kritisk - og det på en spissformulert måte. <br /><br />Dessverre er ikke sitatet betegnende for teksten som helhet. Snarere opplever jeg at Rein går på tomgang i sin fremstilling av trash nation Norge. Hvis samfunnet er så vulgarisert og penetrert av elendighet som Rein med sin skjønnlitterære tekst hevder, fungerer det dårlig å la teksten forfalle i samme grad med overdreven bruk av tidlige sædavganger og forslitte navn på det mannlige kjønnsorgan. Jeg savner språklig spenst, fortellingens driv og en vilje til kritikk som er større en fortelling som kunne vært skrevet i den dypeste rødvinsrus. Det blir fort kjedelig å følge likhunden Harry. Han har i alle fall ikke fått snusen på satire. I det hele tatt mener jeg et kvalitetssterkt forlag som Samlaget her burde tatt et mer tydelig grep. Det er slett ikke gull alt som kommer fra etablerte forfattere. Dette er heller ikke god gråstein.<br /><br />SILJE STAVRUM NOREVIK ( publisert i Bergens Tidene 4.10.)Siljehttp://www.blogger.com/profile/13632395441458632005noreply@blogger.com2